Hvorfor startede åbenbaringen af Koranen med ordet "Iqra" (Læs)?
Efterhånden som profeten Muhammad, fred være med ham, begyndte at opfatte de indre og ydre tegn på sin livsopgave og at forstå hvilken Myndighed, han modtog fra, blev ensomheden og intimiteten med den åndelige verden ham mere og mere kær. I bjergene omkring Mekka fandt han denne isolation og i særdeleshed i hulen på Hira-bjerget.
Her tilbragte han lange perioder i åndelig tilbagetrukkethed, uforstyrret af menneskeligt selskab. Gennem bøn og meditation hengav han sig helt. En nat hen imod slutningen af Ramadan måneden, ca. år 610, da han var fyldt fyrre år, kom englen Gabriel til ham og befalede: "Læs!" Han svarede: "Jeg kan ikke læse!" Gabriel pressede ham i en omfavnelse og gentog: "Læs!" Og han svarede Gabriel: "Jeg kan ikke læse!" Igen omfavnede Gabriel ham som før, gav slip på profeten og sagde:
"Læs: I din Herres navn, som skabte, skabte mennesket af en klump blod. Læs, og din Herre er Den Gavmilde,Han, Som lærte ved pennen, lærte mennesket, hvad det ikke vidste." (Sura al-Alaq 96.1-5)
Den Guddommelige Befaling, Som forkynder Islams budskab til verden, åbner altså med det enestående ord Iqra! Dette ord kommer af samme rod som ordet Qur'an, som almindeligvis oversættes til 'Læs', 'Recitér', eller 'Proklamér'. Og ordren er ikke kun rettet mod ét individ på ét bestemt tidspunkt, men til hele menneskeheden. Ved at høre denne besked og ved at deltage i denne kraftfulde proklamation repræsenterer Profeten menneskeheden i dens forhold til Gud. Iqra er en universel besked til os alle, som åbner os for Islam.
Iqra er befalingen om at læse tegnene, som Skaberen har lagt i skabelsen for at gøre det muligt for os at forstå Hans nåde, visdom og magt over os. Det er en befaling om at aflæse, forstå og udleve meningen med det, Han har skabt. Iqra er samtidig også Hans løfte om, at den skabte eksistens virkelig kan læses og forstås - at der er en mening bag den. Jo bedre vi lærer at læse den, des bedre forstår vi, at den skabte verden er ét eneste univers, hvis skønhed og harmoni reflekterer det guddommelige dekret om alle ting, som i Koranen er beskrevet som Lawhun Mahfuz - Den Velbevarede Tavle. (Sura 85.21) Hvert øjeblik er beskrevet til mindste detalje. Dets forhold til alle andre ting fra før tidens begyndelse og til efter tidens ophør er nedskrevet her.
Der eksisterer intet, som Gud ikke har skabt. Helt ned til de mindste bestanddele, om det er levende eller dødt, om det er ting eller væsener. Gud har bestemt, at en pens funktion er at nedfælde. Ligeledes har enhver skabt ting registreret alt, hvad den har været vidne til og alt den, som den selv har været igennem, både begivenheder, den har iværksat og begivenheder, den er blevet udsat for.
Så alle substanser, levende eller ej, er skrifter, der fortæller om deres indhold. Det er derfor, vi mennesker er blevet befalet at "Læse," i stedet for, for eksempel at "Give agt!" Det er ikke meningen, at vi skal forholde os passivt til disse tegn eller skriften i skaberværket. Nej, de er der, fordi vi skal forholde os aktivt til dem, læse dem og få vores sind til at forstå dem og bruge dem. Dette storslåede univers, pakket med utallige mirakler af alle slags, indeholder så enormt et bibliotek, at det kan tjene til at undervise hele menneskeheden i evighed. Sammen med pligten til at læse og gøre optegnelser, har vi fået den specielle ære, det er overhovedet at kunne læse. Sikke et storslået og rigt ord det er, dette - Iqra! Uden lighed med andre skabninger i skaberværket er det ikke nok for os blot at erfare verden, det er væsentligt for vores værdighed, at vi skal forstå den.
Materialistisk videnskab består i at studere hvordan naturen og universet fungerer. Derved har vi fået bekræftet alle tings harmoni, og hvordan deres funktionsprincipper spiller sublimt sammen. Videnskaben opsamler viden. Det foregår til dels observerende og klassificerende, og til dels eksperimenterende og forklarende. Den afba-lancerende orden og den fine sammenhæng af alle universets elementer, det være sig mikroskopiske eller makroskopiske, og den dynamik, der opstår - som videnskaben selv bekræfter - kan på ingen måde være blevet til ved et tilfælde. Der kan ikke være anden mulighed end, at et Enestående Ophøjet Væsen forårsager tilstedeværelsen og opretholdelsen af denne orden og dens regler. En sådan Skaber og Opretholder er mere kraftfuld, nærværende og mere virkelig, end de ting, Han forårsager og opretholder.
Alle systemer udtænkes og formgives, før de etableres på samme måde, som en arkitekts projekt bliver undfanget i arkitektens sind, før de endelige detaljer bliver tegnet på papiret. Hvis det styrker vores ringe evne til at tænke på det 'Guddommelige Dekret', eller 'Tavlen', så lad os forestille os, at dette Guddommelige Dekret er et sådant detaljeret og formgivet projekt. Koranen er projektets verbale udtryk, og universet er projektets udtryk i form og tid. Mennesket kan ikke rumme skabelsen af et sådant univers i sit sind, heller ikke udtænke eller udforme det og slet ikke producere det. Derfor er menneskets sande formål at læse. Selve det, at vi læser, er at søge den fulde mening med alting. Mennesket når ikke sine mål og kan ikke undgå at begå fejl, af hvilke det kan lære mere eller mindre og opbygger således en metode, der beror på erfaring. Når vi gennemgår vores prøvelser, forsøger vi at undgå tidligere fejltrin, og vi søger hele tiden at forbedre og konkretisere vores viden. Så hvilken form for viden er det, mennesket har så travlt med at tilegne sig?
Der er en stor forskel på at få øje på en ting og virkeligt at anskue den. Forskellen er som forskellen mellem at vide noget og at forstå det. For eksempel kan materialistisk videnskab, virkeliggjort gennem teknologi, mønstre visse ydre resultater - men en videnskab, der forbliver spirituel vågen ved kontemplation og meditation, kan opbygge visdom.
Det er derfor, ordet Iqra byder en muslim at være klar til større ansvar, prøvelser og stræben. Ikke kun i det indre, som, det er tilfældet i så mange andre religioner, men også i det ydre.
Nyere opdagelser inden for fysik, astronomi, kemi og biologi har kastet et vist lys over Koranens vers og belyst den virkelighed, som den er indskrevet i Tavlens 'Guddommelige Dekret'. I takt med at universet fortsætter i sin fastlagte kurs og de mål, der er udstukket for menneskeheden, nås, udvikler forskningen sig hele tiden. Og naturligvis bør man værdsætte de sejre, som videnskaben opnår. Men sådanne sejre bør ikke få menneskeheden til at synke ned i selvtilstrækkelighed og utaknemmelighed, som er både den verbale og spi-rituelle rod til kufr[1] (vantro). Vi bør hellere vedkende os og bekræfte vores afhængighed af Skaberens hjælp, både i form af Hans retledning i vores stræben efter tro og til at yde mere i vores daglige praksis. Vi må aldrig forfalde til at gøre mennesket selv til vores afgud, for så er vi fortabte. I så fald står vi alene tilbage med den begrænsning, det er ud fra egen begrænsede viden og visdom, at skulle dømme i vores egne affærer.
Nu hvor de videnskabelige resultater er underlagt menneskers begrænsede bevidsthedskontrol, bruges disse resultater til meget andet end menneskets bedste, både umiddelbart og på sigt. I andre tilfælde betyder det, at goderne kun når et lille udsnit af menneskeheden. Videnskaben er gjort til et politisk våben mod gudstro og det spirituelle liv. Sådan er vi endt med at blive reduceret til hjælpeløse slaver af ideologier, der opfordrer til selvisk ateistisk materialisme. Hvis denne proces ikke standses, vil den uafvendelige degradering af menneskelivet, både for individet og for samfundet som helhed, ikke standse. Flere og flere mennesker vil blive selviske, materialistiske, arrogante, uansvarlige og hårdhjertede som følge af denne holdning. Det er nu normalt, at folk betragter sig som helt uafhængige og selvskabte, og derfor mener, at de kun skal stå til regnskab for deres handlinger over for dem selv. Men i stedet for at tilføje det mindste mål til deres egen lykke, har de rent faktisk kun tilført noget til deres behov, så deres liv er blevet endnu mere stresset og fyldt af bekymringer. De bliver i større grad afhængig af dyre materiale goder, så de derigennem kan undslippe virkeligheden. Fjollede og ynkelige giver de udtryk for at have opnået en "ny frihed."
Delvist på grund af de senere års fremskridt inden for videnskab og teknologi er det globale menneskesamfund blevet fanget af pludselige og vidtrækkende forandringer. Uden at være helt klar over, hvad der er sket, og uden fornemmelse for, hvad de langtrækkende konsekvenser bliver, er vi ved at komme i en situation, hvor vi må sikre, at viden-skabens landvindinger bliver forenet med den indre refleksion, hvor vi genlærer evnen til at "læse," så vi kan besvare det guddommelige kald "Iqra," så hele vores samfund kan udvikles med visdom. Skulle det lykkes, kan vi begynde på redningen af de moderne videnskaber fra den ufrugtbare og tørre formalisme, som i dag binder dem. Efterfølgende kan vi belyse videnskabernes spirituelle grundlag samt deres sociale og moralske betydning. Det vil gøre det muligt for os at påvise, hvor kort den menneskelige kraft, opfattelsesevne, intellekt og intuition rækker og derved gøre mennesker opmærksomme på den rette balance i tingene og etablere en sådan balance i praksis. På den måde vil enhver, der studerer skaberværket, lære at læse tegnene og blive klar over alvoren og ydmygheden i den religiøse måde at opnå viden på. Herved vil dette blive civiliseret og fordelagtig for hele den samlede menneskehed.
Det er meningen, at vi skal "læse" tegnene i universet. Derfor var først pennen, der blev skabt, og det første ord, der i Koranen blev åbenbaret, var "læs!" Men for at kunne læse med hele vores væren, kræves det, at både de indre og de ydre fakulteter er vågne og forenede. De skal være harmonisk rettet mod dette fænomen. Enhver fejl i de indre fakulteter har enorm indflydelse på vore øvrige fakulteters funktioner.
Når vi taler om åndelig sygdom, bruges i Koranen ord som blindhed og døvhed. Indtrykkene går gennem psyken, og tegnene i den skabte verden kommer først via vores øjne som læsestof til vores psyke. Dernæst som hørelse, hvorigennem åbenbaringens første lyde kom til os. Et menneske, hvis indre liv ikke er raskt, vil ikke have let ved at se andet i den materielle verden end det, der lige umiddelbart truer hans liv og livsform, hvilket også er den moderne vantros situation i forhold til Islam.
Iqra, som en befaling til at læse, bliver givet til os inden for alle de områder, vores menneskelige rækkevidde dækker, både i det indre og i det ydre. Budskabet er kommet for døve ører, hvis vi ikke reagerer med hele vort væsen (med følelser, intuition, handling og tanker) og ikke søger en forståelse gennem disse tegn, en forståelse, der lægger grunden for alle andre væsentlige ting. Vi husker, at det er Gud, Der belærer ved pennens kraft, belærer mennesket om ting, det ikke tidligere vidste om. Det er dér, Iqra kommer til os, og vi bliver befalet at læse og at lægge stemme til en åndelig meddelelse og en viden samt at være taknemmelige for at modtage denne befaling.
[1] Kufr: Ordret at 'tildække noget.' Betyder også 'utaknemmelighed.' Den Koraniske betegnelse for de mennesker som fornægter Allah, hans Sendebud Mohammed og den islamiske deen
- Oprettet den .