Er det sandt, at Koranen nævner alle de ting, der er til gavn for mennesket? I bekræftende fald; refererer det så til nogle af de spørgsmål, videnskab og forskning arbejder med i dag?
Koranens hovedformål er at gøre menneskeheden opmærksom på dens Herre. At vise, at Han er kendt overalt, at Han åbenbarer Sig, at Han kan opleves både på jorden og i himlene.
Dette for at menneskene kan vejledes til en tilværelse i tro og tilbedelse og for at sørge for både det individuelle og kollektive, så folk kan være lykkelige sammen både i dette liv og i det næste. Det er kun derfor Koranen omtaler, hvad Den omtaler, og tilmed i detaljer. Af samme grund behandler Koranen sine emner på en ganske bestemt måde, efter en metodik og i en særlig sammenhæng, som gør, at de, der er ukendte med Koranens metode, ikke finder vejen til den og bliver skuffede.
For at åbenbaringen skulle befordre en praktisk brugbar forbindelse til Skaberen, blev Koranen åbenbaret for menneskehedens skyld. Det er derfor, Koranen er så kompakt. Stilens renhed og den perfekte udformning i sproget er igennem århundrederne blevet bekræftet af utallige lærde. Mennesker er blevet inspireret af Koranen, ikke kun på arabisk, men tillige på mange andre af de sprog, som de islamiske folkeslag anvender.
Under Koranens vejledning har de søgende gjort studier om mennesket og om verden omkring os. Vi har dermed fået mulighed for at betragte begivenheder og ting og fundet de virkelige årsager bag hændelser og fænomener. Gennem Koranens visdom har muslimske psykologer og sociologer fået løst selv de mest tornede problemer, der relaterer til menneskenes virkelighed, ligesom vores pædagoger altid har kigget til Koranen for at finde råd for fremtidige generationers uddannelse - Koranen er en uudtømmelig kilde af informationer. Det ville være umuligt at opremse alle de goder menneskeheden har fået fra Koranen.
Når vi taler om Koranen i vor tid og hvilken del af indholdet, menneskenes sind beskæftiger sig mest med og har mest brug for lige nu, især blandt de unge, så er det videnskab og teknologi. Altså om hvordan Koranen er 'brugbar' i forhold til nutidens videnskaber. Et uendeligt stort antal bøger er skrevet om dette emne.
Man har forholdt Koranens sandheder til moderne videnskabelige opdagelser. Nogle muslimer har ment, at det var for langt at strække teksten, og at det var overdrevet at søge at sammenholde versene med f.eks. en bestemt videnskabelig hypotese, hvoraf kun visse dele er slået fast. Andre har ment, at det var vildledende at sætte Koranen i forbindelse med så mange forskelligartede materielle ting, og det ville føre til en fejlrepræsentation.
Men Koranen er faktisk klar og konstaterende, hvad angår videnskabeligt målbare emner. Igennem århundreder har muslimerne overvejet disse vers, som ærkeenglen Gabriel bragte til profeten Muhammad, fred være med ham, og de, der læste dem ligefrem og uden at afvige fra forståelsen af det Guddommelige formål med teksten, kunne altid få udbytte, som stod mål med deres tids grad af forståelse og interesseområder.
Vi vil her kun tilbyde nogle få eksempler fra Koranen for at demonstrere dette. Skaberen, Der ser og ved alting fra før tidens begyndelse og efter tidens ophør, fortæller i dette vers os, at fremtiden vil bringe viden (videnskaber), som vil bekræfte Koranen:
"Vi vil snart vise dem Vore Tegn på horisonterne og i dem selv, indtil det står dem klart, at dette er sandheden." (Sura Fussilat 41:53)
Al videnskabelig forskning kan ikke andet end at bekræfte Skaberens enhed - den sammenhæng, der er mellem mikro- og makrokosmos, bliver for os hele tiden både tydeligere og lettere at forstå; for lægfolk er der allerede nu hundredvis af bøger til rådighed om emnet, så den viden, der for så længe siden blev åbenbaret, er ved at være en del af vor daglige virkelighed:
"Ser de vantro ikke, at himlene og jorden var sammensyet, og Vi skilte dem? Og Vi skabte alt levende fra vand. Så vil de ikke tro?" (Sura al-Anbia 21:30)
I dag ved vi, at universet blev til af en stor gassky, som først blev skilt i mindre skyer og senere blev til planeter og stjerner. De fleste mennesker ved nu om dage, at alt liv er opstået af vand. Skriften beskæftiger sig ikke med hvordan og hvorledes, men beskriver klart og tydeligt, at skabelsen var et enkelt mirakel. Alle skabelsens processer er en del af miraklet, og disse processer er alle tegn på dette mirakel. Alle tingene er forbundet til hinanden. På samme måde som bladene på store træer ser anderledes ud end bladene på små træer, har de det tilfælles, at de er forbundet til et rodnet. Versene fortæller naturligvis også om den betydning, vandet har for livet; det vand, som udgør ca. 60% af kropsmassen hos os mennesker.
For menneskeheden har solen en særlig plads og en fremtrædende rolle i skabelsen. Koranen fortæller om dette med bare fire ord. Det skal nævnes, at de arabiske ord vanskeligt kan oversættes og som følge af dette kan miste deres fulde betydning:
"Og solen løber sin bane: dette er den Almægtiges, den Alvidendes forordning." (Sura Yasin 36:38)
Rent faktisk betyder mustaqarr 'en bestemt rute i rummet', 'en fastlagt position', og 'en fast rute i tid'. Vi bliver informeret om, at solen er i omløb i en bane, der er fastlagt og uforanderlig, og at den gør det i en given tidsperiode.
Sådanne rigdomme af viden findes i Koranen. Så megen sandhed ligger gemt i så få ord. Med kun fire ord bliver så mange uklare ting belyst og dette til trods for, at Koranen blev åbenbaret for fjorten hundrede år siden på et tidspunkt, hvor folk ikke anede, at solen faktisk bevægede sig i en cirkel.
En anden inspirerende og velformulerende udtalelse fra Koranen drejer sig om universets udvidelse. Igen bruger Koranen kun fire ord på arabisk for at forklare det:
"Og himlen har Vi bygget med kraft og udvider den konstant." (Sura al-Dhariat, 51:47-48)
Verset fortæller os, at afstanden mellem himmelske legemer forøges; universet udvider sig altså. I 1922 fastslog astronomen Huble at samtlige galakser bevæger sig væk fra hinanden. Le Maître, den belgiske matematiker og præst, udtalte, at uanset hvordan menneskene prøver at udtrykke denne virkelighed, om de vælger at bruge Hubles model eller en anden engang i fremtiden, så er denne Koraniske åbenbaring klar og ufejlbarlig i sin beskrivelse af virkeligheden for os.
Jordens geografiske udformning og disse formers forandringer er sammenholdt med Bogens beskrivelser, hvilket er interessant.
"Ser de da ikke, at Vi hjemsøger landet, idet Vi beskærer det fra dets sider. Mon de da vil blive sejrherrer?" (Sura al-Anbija, 21:44)
"Vi beskærer det fra dets sider" hentyder her til både erosionen af bjergene ved regn og vind, og havenes hugst på kysterne, og vi ser nu, hvordan ørkenerne udvider sig ud over det frugtbare land.
På et tidspunkt, hvor menneskene almindeligvis troede, at jorden var flad og uden rotation, åbenbaredes det klart og tydeligt i adskillige af Koranens vers, at jorden er rund. Endda endnu tydeligere end som så, eftersom Koranen til og med forklarer, at jorden faktisk er en anelse oval eller ægformet.
"Og derpå bredte (daha) Han jorden ud. Han lod dens vand stige op af den og dens græsland." (Sura al-Nazi'at, 79:30-32)
Det arabiske udsagnsord daha betyder at forme som et æg. Det kommer af navneordets form dahia, der den dag i dag betyder et æg. Fordi versene ved åbenbaringen syntes i strid med de sanselige indtryk, så misforstod nogle kommentatorer ordets mening, og fortolkede det som "bredt ud" eller "udstrakt" måske af frygt for, at den bogstavelige mening kunne forvirre eller vildlede. Moderne videnskab har for længst stadfæstet, at jorden ikke blot er rund, men virkelig er som et æg i sin form. At der er en fladhed ved polerne, og en svag bueform omkring ækvator.
Der er utallige andre vers i Koranen, som forholder sig til viden- skabelige fakta. At der eksisterer sådanne vers viser os, at vor søgen efter viden er en del af Skaberens Guddommelige nåde. 'Guddommelig nåde' er i virkeligheden et af de navne, Koranen bruger om sig selv. Alt, hvad denne Bog indeholder af viden og sandhed, er hævet over og omslutter al menneskelig forstand. Vi må huske på, at selv om Koranen indeholder sandheden og har mange henvisninger til videnskabelige fakta, så er det ikke meningen, at den blot skal læses som en bog med videnskabelige forklaringer. Den har for de troende altid været en vejledningens bog, som lærer menneskeheden, hvordan de kan opnå ret tro og rette handlinger. Det er muslimernes ansvar at sikre denne stræben efter viden i generation efter generation, det være sig inden for og uden for materialistisk videnskab. Videnskabelige opdagelser kan sammenholdes med Koranens lys, der i den grad opfordrer til at søge og reflektere men ikke i en arrogant og selvisk ånd, for det er en vantro måde at håndtere denne opfordring på. Det vil kun lede til sindets isolation og en ødelæggelse af mennesket og den jord, der i kraft af Guds velvilje er vores bolig og betroede domæne, for en tid.
Jeg beder til Gud om at berige og velsigne muslimernes samfund med oprigtige troende, der vil studere og udvikle sig efter Koranen på den rette og mest fordelagtige måde for menneskene og derved lede deres skridt til godhed og lykke i dette liv og det kommende.
- Oprettet den .