Civilisation

Civilisation betyder ikke, at man er rig eller puster sig op, ej heller betyder det, at man skal tilfredsstille kødelige begær og føre et luksuriøst, udsvævende liv. Hvad det virkeligt betyder er at være medmenneskelig og høflig, godhjertet, tænke dybt og have respekt for andre.

Vilde mennesker er sædvanligvis grusomme, undertrykkende og blodtørstige, ligesom de normalt lever af røveri... Men hvad med de civiliserede vilde, der er udstyret med moderne våben, som altid søger og finder subtile, bedrageriske måder at udgyde blod på?

Samfund, der har baseret sig på at forene videnskab og moral, har altid etableret sande civilisationer. Af denne grund forbliver de vestlige civilisationer lammede, fordi de hovedsageligt er baseret på videnskab, og de østlige (asiatiske) civilisationer er ikke "sande" fordi de, i deres nuværende udformning, ikke har nogen videnskabelig baggrund. Fremtidens civilisation bliver nødt til at grundlægge sig på en kombination af vestlig videnskab og østlig tro og moral.

Civilisation betyder mere end videnskabelige fremskridt, moderne transportformer, skibe og at bo i store byer med skyskrabere. Medens sådanne ting kan være biprodukter af civilisation, ville det være tåbeligt og uvidende at identificere civilisation med dem.

Hvis en given civilisation ikke er baseret på moral og dyder, og næret af intelligensens og samvittighedens pulje, er den intet mere end et flygtigt glimt af oplysning, der tjener nogle få rige mennesker og ophidser nogle spændingsjægere. Hvor er det synd for de, der lader sig narre af dens blinkende lys.

Man bliver først ægte civiliseret, når alle menneskelige dyder og potentialer er blevet udviklet i en sådan grad, at de er blevet en del af ens væsen. Folk, der tror, at civilisation betyder, at man svælger i alle slags begær, og som identificerer den med ydre former og moderne modestrømninger, er de, der mangler sund dømmekraft, og som har givet efter for deres kropslige begær.

Pin It
  • Oprettet den .
Copyright © 2024 Fethullah Gülen Webside. Alle rettigheder reserveret.
fgulen.com er officiel kilde på Fethullah Gülen, den berømte tyrkiske lærde og intellektuelle.