Hvis det er forudbestemt, hvor og hvornår vi skal dø, hvori består så en morders skyld?
Som det er tilfældet med alle andre begivenheder i livet, er døden tidsmæssigt fastlagt. Selve livsudviklingen lige fra fødslen til døden er uundgåelig for hvert eneste levende væsen. Det foregår inden for rammerne af den bredeste og mest omfattende plan, et Guddommeligt dekret, hvori tillige indgår en individuel plan for hvert enkelt menneske. Disse planers utallige forskellige niveauer harmonerer altid med hinanden uden overgang.
Det er på grund af et sådant forud fastsat netværk af gensidige påvirkninger og konsekvenser i universets design, at vi kan foretage undersøgelser i laboratorierne med sammenhængende og konsekvente resultater. Vi kan ikke forestille os nogen del af empirisk videnskab fungere i et univers uden plan og program eller i en natur uden orden. Rent faktisk er al videnskab en måde at gentage og reflektere over de processer, der på forhånd eksisterer i skabelsen. Videnskaben giver kun navne til det, der styrer processerne. Dette er ikke sagt for at nedgøre de videnskabelige og teknologiske opfindelser, tværtimod. Ved at påpege deres præcision påpeger vi blot de videnskabelige beviser på, at der var orden og harmoni i universet, længe før alle videnskabens opfindelser eksisterede. Hvor almægtige og alvidende er ikke dets Skaber, Der etablerede denne orden og harmoni som et grundlag for hele universet?
Gud har givet mennesket frihed til at tænke, argumentere, forme meninger og vælge. Hvis dette ikke var tilfældet, ville der ikke have været nogen personlighed, individualitet eller karakter. Af samme grund er dekretet anderledes for menneskene end for andre skabninger. Konsekvenserne af vores handlinger - godt eller ondt, belønning eller straf - følger disse frie valg. Alt, hvad mennesket foretager sig, er konsekvenser af disse valg, og selv om man er overvældet over den styrke og uforudsigelighed, hvormed konsekvenserne rammer, så er man helt ansvarlig for sine egne handlinger på grund af den måde, man har forvaltet sit frie valg på. Gud, Som kender dette virkelige ansvar og alle følgevirkningerne, er Selv helt fri for ansvar for disse konsekvenser, uanset om det er straf eller belønning. Han frembringer dem blot i henhold til Sin evige viden.
Hvis vi antog, at Gud bestemte, at menneskets åndedræt foranlediger klimaforandring og derfor advarede os mod at overskride et vist antal åndedræt om året, men fordi mennesket ikke har kunnet se nogen direkte forbindelse mellem antallet af åndedræt og klimaændring og derfor brugte deres åndedræt mere end tilladt, vil menneskets manglende lydighed vitterligt føre til klimaændring. Konsekvensen (klimaforandringen) er stadfæstet af Gud, og er umulig for os at påvirke, men alligevel bærer mennesket selv ansvaret for den, da det jo var os, der valgte at overskride grænsen (antallet af åndedrag).
Mennesket er således ansvarlig for konsekvenserne af "den menneskelige frie vilje" (ikhtiyar og irada juz'iyya) hvad enten det straffes for at overtræde grænserne eller belønnes for at være trofast. Derfor er en morder skyldig i sit gerningsøjeblik, og er han ikke blevet tilgivet på dommedagen, bliver han uden tvivl ramt af konsekvensen.
Lad os se på et andet aspekt af dette spørgsmål, nemlig hvordan menneskets frie vilje forenes med Guds altomfattende viden. I Guds viden er kæden mellem årsager og konsekvenser én sammenknyttet helhed den ene ting er den anden. Denne helhed er kendt på forhånd og udgør dekretet. Dette er den ultimative virkelighed bag ansvar og konsekvenserne begrænser på ingen måder menneskets frie vilje. Tværtimod, den frie vilje indgår i selve dekretet.
Skæbne og forudbestemmelse skal således forstås som et program, der følger sin kurs i henhold til Guds viden. Dette program er en kombination af Guds tidløse viden om menneskets valg, og det, Gud skaber på grundlag af disse valg. At vide noget på forhånd betyder ikke, at man forårsager et givent udfald: En vejrrapport kan teoretisk beskrive vejret meget nøjagtigt, men dette betyder ikke, at denne forudsigelse bestemmer, at vejret bliver, som det bliver. Guds forhåndsviden om menneskets valg og Guds udførsel af deres konsekvenser i denne verden og den næste betyder ikke, at Gud er skyld i dem.
For at opsummere det hele: Gennem Guds viden, der omslutter fortid og fremtid uden forskel, kender Gud på forhånd alle årsager og alle konsekvenser. Hvem der træffer hvilke valg, og hvem der vil udtrykke deres valg i hvilken handling, og i henhold til dette befaler Han, hvad Han vil skabe på grundlag af disse holdninger. Når tidspunktet for begivenhederne oprinder, skaber Gud, hvad Han dekreterer i henhold til menneskets frie vilje, valg og holdninger. Gud kender det enkelte menneskes dødsårsag og -tidspunkt, også når en person bliver offer for en morder. Denne forhåndsviden undskylder eller fritager ikke morderen fra hans handling, og morderen vil således blive straffet.
- Oprettet den .